Barnets motoriske udvikling er utrolig vigtig, da det er fundamentet for barnets alsidige udvikling og livskvalitet.

Derfor er det vigtigt at have fokus på motorikken helt fra barnet er spæd. Det er vigtig, at bevægelse er en del af børns hverdag, og at børnene
er en del af fysiske aktiviteter, da er med til at øge opmærksomheden, rumopfattelsen, hukommelsen, bedre logiks tænkning mm. Børn udvikler sig ikke ens, og der kan være store forskelle fra barn til barn.
Man skal dog være opmærksom på at følgende har indflydelse på den motoriske udvikling.
  • Biologiske faktorer
  • Sociokulturelle forhold
  • Materielle omgivelser
  • Emotionelle forhold

Disse 4 faktorer har en gensidig indflydelse på hinanden, og giver et fint overblik ift. hvilke knapper man kan påvirke for at påvirke den motoriske udvikling.

Motoriske øvelser – Udnyt kroppens potentiale

Hvis dit barns medfødte potentiale ikke udfordres, så indskrænkes dets ressourcer og handlemuligheder. Det vil sætte en begrænsning for barnets udfoldelsesmuligheder, men dette kan der rettes op på gennem støtte og træning.

3-5 måneder

3-5 måneder

3-5 måneder

6-9 måneder

6-9 måneder

6-9 måneder

9-12 måneder

9-12 måneder

9-12 måneder

1-2 år

1-2 år

Materielle faktorer

De fysiske omgivelser, som barnet har adgang til i dets opvækst spiller ind, det kan være rum, landskaber, redskaber og teknologier.

Eksempler

  • Underlaget i ens hjem kan f.eks have indflydelse på hvor hurtigt man lærer at krybe/kravle, alt efter hvor glat det er.
  • Hvis et barn f.eks har adgang til hammer og søm vil det lære via imitation og øvelser finde en måde at lære at bruge dette. Sådan er det med alle redskaber
  • Et fysisk puslespil, et papir og blyant lærer det barn nogle helt andre færdigheder end f.eks en iPad.
  • At bevæge sig i sand eller vand er f.eks anderledes end på gulv eller græs. Mødet med alle naturens elementer giver større forståelse for omgivelser og skærper barnets sanser.

Påklædning spiller også en rolle

Beklædning, fodtøj og evt. briller vil have indflydelse på udførelsen af de diverse færdigheder. F.eks bevæger man sig forskelligt alt efter om man har bare tæer, laksko og gummisko. Ligesom både løb og gang i bukser der er for lange, for stramme om lårene eller for løse i linningen, kan være forstyrrende, og bevægelserne derfor bliver herefter.

Vi anbefaler følgende

Foldemadras

Med en foldemadras kan du ændre landskabet som du ønsker. Du kan træne i at kravle ned at trappe, slå kolbøtter og meget mere.

De biologiske faktorer

Når et barn kommer til verden, så bliver det født med en helt bestemt genetik, det kan f.eks. være kropsbygning, proportioner, muskelstyrke, udholdenhed og leddenes bevægelighed, alt sammen noget som har indflydelse for en babys/barns potentiale og motoriske udvikling.

Sansernes betydning for motorikken

Sanserne og nervesystemet har en afgørende rolle for udvikling af motorikken, da de modnes under indflydelse af hvilke ting man oplever og kaster sig ud i.
Følesansen (Taktilsansen)

Taktilsansen fungerer ved at sansereceptorer findes i huden og i vores slimhinder. De er med til at kroppen registrere forskellige sanseindtryk, det kan være varme, kulde, smerte,velbehag, forskellige overflader og teksturer, og har stor betydning for kropsforståelse og bevidsthed om kroppen. Taksilsansen kan opdeles i den undersøgende og den beskyttende,

Labyrintsansen

Den giver besked til hjerne om vores placering både lodret, vandret og diagonalt.
Muskel-ledsansen
Tonus

Emotionelle faktorer

Det er afgørende for et menneskes stadige motoriske udvikling at opleve at være tiltrukket af omverdenen og have mod på at tage de bevægelsesudfordringer eller -invitationer op, som omgivelserne tilbyder. Det er meget vigtigt for barnet, der skal og kan lære sig en hel masse, men også for alle andre, der vil tilegne sig nye færdigheder. Man skal kunne mobilisere en gejst til at involvere sig i gentagne løsningsforsøg, indtil det lykkes at mestre opgaven. Personlige egenskaber som lyst til at udforske noget ukendt, at have mod på at øve sig på noget man endnu ikke kan, besiddelse af nysgerrighed og mod og en vis vedholdenhed, er af afgørende betydning for indgå i læreprocesser, der ligger til grund for udvikling, også den motoriske (Fredens, 2012).

Det er altså, også set i et motorisk perspektiv, afgørende for det hele menneskes udvikling, at det mødes, anerkendes og opmuntres til fortsat at indgå i mangfoldige samspil med sin menneskelige og fysiske omverden. Når barnet ikke længere er et spædbarn, bliver samspillet med andre børn en væsentlig arena for læring og udvikling, og fremover bliver andre mennesker modeller for imitation af kropslig handling og ageren (Hart, 2009, Ahlmann, 2002, Løkken, 2004).

Det har derfor også betydning, hvordan forældre eller pædagoger reagerer, når et barn for første gang selv forsøger at kravle op på stolen, op ad trapper eller op i et træ. Hvordan reageres der, når et barn hælder ved siden af eller taber et glas mælk? Hvordan kommenteres der, når barnet eller en voksen ikke rammer målet i fodboldspillet eller gerne vil optræde med en selvkoreograferet dans?

Børn, unge og voksne, der ikke får hjælp til at styrke deres gåpåmod og måske optræder generelt usikkert eller opgivende, vil sandsynligvis ikke tage imod så mange muligheder og invitationer til kropslig udfoldelse i selskab med andre. Disse mennesker vil have relativt vanskeligere ved at udvikle en bred og solid bevægelseskompetence og vil opleves tilbageholdende og usikre i sammenhænge, der stiller krav om motorisk kontrol.

I forhold til disse mennesker er det betydningsfuldt, at de oplever et pædagogisk miljø, der tilbyder mulighed for motorisk udfoldelse. Et miljø, der sigter mod at styrke deres oplevelse af tryghed, vækker lysten til at prøve kræfter med udfordringer, og man oplever, at det værdsættes, at man forsøger sig med noget, man er usikker på. Læring kræver mange gentagelser, og det kræver, at man kan bære at fejle. Ethvert forsøg er et skridt på vejen til at kunne mestre en færdighed. Bevægelsesglæden kan opdyrkes med gode og meningsfyldte oplevelser med at bevæge sig.

Sociokulturelle faktorer

De sammenhænge og rammer, som børn befinder sig er med til at opstille bevidste og ubevidste rammer, krav, regler og muligheder for individets bevægelsesudfoldelser og kropslige dannelse. Aktiviteter i hverdagen  er medbestemmende for hvilke færdigheder og ressourcer som et barn kommer til at øve sig i, og med tiden mestre. De forskellige miljøer er med til at forme vores vaner samt adfærd. De ting som man opfordrer barnet til og anerkender vil blive stærkere, mens handlinger som overses eller bliver dysset ned af naturlige årsager ikke vil blive ligeså stimuleret.

De mennesker et barn tilbringer tid sammen med kan signalerer ovenstående via deres bevægelser, krop eller attitude, og dermed have indflydelse på børns kompetencer, kropsvaner og ikke mindst gåpåmod.